Får styr på vinterdæk
Vinterdæk
giver anledning til stor forvirring med hensyn til nødvendighed. På den
ene side kan folk deles op i to grupper. Dem som mener at man bør have
vinterdæk og dem som ikke mener at det er en nødvendighed. For at det
ikke skal være løgn kan gruppen som bakker op om vinterdæk yderligere
opdeles i små undergrupper som alle har en forskellig holdning til
hvornår vinterhjulene bør monteres.
En ting som alle dog
kan blive enige om, og det er at hvis man vil være på den sikre side,
er det en god idé at montere vinterhjul i vinterperioden. Især når
vejgrebet er dårligt på grund af sne og is på vejene.
FDM (Forenede Danske Motorejere) anbefaler af selvsamme grund montering
af vinterdæk i vinterperioden, både for din egen sikkerhed, men i
allerhøjeste grad også for andre billisters sikkerhed.
Læs om Rust
Kend dit bildæk
Bildæk kan umiddelbart virke uoverskuelige, grundet de mange
informationer som er indprentet i dækket, men kender man til de
forskellige informationer, er det faktisk ikke det store puslespil.
Først og fremmest er et vinterdæk visuelt markeret med et snefnugsymbol og et bjergtegn, samt et indprentet M&S.
Det bliver dog mere kryptisk når vi kommer til hastighedskodningen på
bildækket. Hastighedskoden angiver hvor høj en hastighed bilen er
typegodkendt til at køre. Her er 11 forskellige bogstaver som hver især
angiver en hastighedsgrænse. Ud over hastighedskoden, har bildæk også
en firecifret datomærkning. De første 2 cifre angiver ugenummeret og du
to sidste cifre angiver årstallet.
Her er endvidere også yderligere anmærkninger på bildæk, heriblandt
dækbredden angivet i millimeter, en angivelse om dækket er et
radialdæk, en angivelse for hvilke tommer fælge bildække passer til og
et belastningsindeks der angiver hvor stor vægt hjulene må bære.
Sidst men ikke mindst er EU mærkningen sikkerheds- og miljømærket også
angivet. Mærket fremgår derimod af et label og skelner mellem 3
kriterier hvoraf de første 2 er angivet i en skala fra A til G.
De tre kriterier er henholdsvis energieffektivitet, opbremsning på vådt
underlag med en fart på 80 km/t og støjniveau målt i decibel.
Sådan vælger du de rigtige Vinterhjul
For at sikre at du vælger det rigtige bildæk er det vigtigt at være
opmærksom på de informationer som dækket afslører. Først og fremmest er
det vigtigt at se efter om dækket opfylder EU-regulativet, såfremt det
er produceret i EU. Det finder du ud af ved at kigge på E-anmærkningen.
Er det et amerikansk dæk skal du i stedet kigge på DOT-mærket. Dette er
første step for at sikre dig at du vælger et ordentligt dæk.
Derudover skal du naturligvis være opmærksom på M&S mærkningen som angiver om du har fat i et vinterdæk.
Dernæst skal du være opmærksom på hastighedskoden som gerne skal svare
den som din bils tophastighed. Gør du ikke det, risikerer du dækskader
og i værste tilfælde dækeksplosion.
Dette er dog ikke nødvendigt med vinterdæk. Her påkræves det dog at
vinterdækket minimum har koden Q, hvilket angiver en hastighed på 160
km/t.
Du skal dog også være opmærksom på mønsterdybden. Her skal du tjekke at
dybden minimum er 1,6 millimeter, hvilket er påkrævet af dansk
lovgivning. Dette er essentielt for dækkets vejgreb.
Find eksempler på billige kvalitets vinterdæk her
Regler for bildæk i udlandet
Du skal være opmærksom på de regler som er påtvunget billister med
vinterdæk hvis du kører rundt i udlandet. Det er dit ansvar at sætte
dig ind i lovgivningen. Du kan således ikke trække ’turistkortet’ hvis
du ubevidst har brudt loven.
Disse regler er de mest væsentlige regler fra de mest besøgte lande:
Det er påbudt at køre med vinterdæk mellem
d. 1 december og d. 31 marts i Sverige. Derudover skal mønsterdybden
minimum være 3 millimeter, sammenlignet med de 1,6 millimeter i Danmark.
Det er ikke påbudt at køre med vinterdæk i Norge, men billisten er
påkrævet at have tilstrækkeligt vejgreb. Minimums mønsterdybde er her
også 3 millimeter.
Vinterdæk er påbudt såfremt her er sne, snesjap, frost eller is på vejene. Uanset årstid.
Vinterdæk påbudt fra 1. november til 15. april i Østrig. Minimums
mønsterdybde er 4 millimeter og dækkene skal monteres på alle 4 hjul.
Vinterdæk ikke påbudt i Schweiz, dog kan bøder gives på baggrund af køretøjer som ikke er rustet til vintervejr.
I Frankrig er vinterhjul ikke påbudt, dog skal kræves en mønsterdybde på 3,5 millimeter såfremt de benyttes.
Skiltning angiver vinterdæk påbud fra perioden 15. oktober til 15.
april i Italien. Dog altid påkrævet i perioden i Aostadalen.
Tjek bilens dæktryk
Det er essentielt for dækkets velgående at du regelmæssigt tjekker
dæktrykket. Dette er fordi dækket kan få seriøse skader af at køre med
for lavt dæktryk, hvorfor alle EU biler produceret efter 2012 skal have
automatisk dæktryksmåler. Samtidig har dæktrykket også betydning for
dit brændstofforbrug. Det optimale dæktryk findes i bilens manual og
bør bestræbes på at blive opfyldt.
Har du en bil uden
automatisk dæktryksmål kan du tjekke dæktrykket selv, hvilket blot
kræver at du anskaffer en dæktrykmåler. På en dæktryksmåler svarer hver
bar til 14,5 PSI, du kan således aflæse PSI ved at gange hver bar med 14,5 og derefter tjekke med manualen om resultatet er acceptabelt.
|